Spørgsmål og svar - Wash World

Nyt medlem
Mangler du eller har du glemt din adgangskode?

Da du oprettede dit medlemskab online på vores hjemmeside, har du i samme forbindelse valgt en fire-cifret adgangskode. Det er den samme kode, du også benytter ved vaskehallen, hvis den automatiske nummerpladelæser ikke kan registrere dig.

Hvis du ikke kan huske din kode, kan du få tilsendt en ny kode ved at klikke her.

Jeg har ikke modtaget velkomstbrev eller kvittering pr. e-mail

Når du opretter dig som medlem online, sender vi efter gennemført betaling automatisk et velkomstbrev til den oplyste e-mail-adresse. Har du ikke modtaget denne e-mail i din indbakke, kan du tjekke, om den er havnet i ”spam”- eller ”uønsket post”-mappen.

Kan du ikke finde e-mailen, kan det skyldes en fejl i den oplyste e-mail-adresse. I dette tilfælde beder vi dig skrive til os på e-mail info@washworld.dk, hvor du angiver fejlen og dit fulde navn brugt ved oprettelsen samt den korrekte e-mail-adresse. Herefter gensender vi dit velkomstbrev, så du hurtigst muligt kan komme i gang med at vaske din bil.

Min bil bliver ikke genkendt ved vaskehallen

Hvis den automatiske nummerpladelæser ikke kan genkende din bil ved vaskehalen, kan det skyldes flere ting; Din nummerplade kan være meget beskidt, din bil kan holde lidt for skævt eller du kan være kommet til at taste et forkert registreringsnummer, da du oprettede dig. Men bare rolig!

Når du opretter dig som medlem, har du angivet en fire-cifret adgangskode. Denne kode kan du manuelt indtaste ved betalingsterminalen ved vaskehallen, hvis din nummerplade ikke aflæses automatisk – og så er du klar til vask!

Modtager jeg et medlemskort?

Vores moderne vaskehaller benytter sig af automatisk nummerpladegenkendelse. Derfor er et medlemskort ikke nødvendigt, når du er medlem hos Wash World. I tilfælde af, at din bil ikke bliver genkendt ved vaskehallen, skal du bruge din selvvalgte fire-cifrede pin-kode ved betalingsterminalen.

Medlemskab
Hvordan ændrer jeg nummerpladen på mit medlemskab?

Du kan nemt og hurtigt ændre din nummerplade ved at logge ind på din profil med din e-mailadresse og dit kodeord. Herefter kan du under fanen ”Profil” ændre den tilknyttede nummerplade. Bemærk dog, at du maks. kan ændre din nummerplade én gang pr. løbende 30 dage.

Mit medlemskab virker ikke

Hvis den automatiske nummerpladelæser ikke kan genkende din bil ved vaskehalen, kan det skyldes flere ting; Din nummerplade kan være meget beskidt, din bil kan holde lidt for skævt eller du kan være kommet til at taste et forkert registreringsnummer, da du oprettede dig. Men bare rolig!

Når du opretter dig som medlem, har du angivet en fire-cifret adgangskode. Denne kode kan du manuelt indtaste ved betalingsterminalen ved vaskehallen, hvis din nummerplade ikke kan aflæses automatisk – og så er du klar til vask!

Kan jeg vaske flere biler på samme medlemskab?

Et abonnement giver adgang til ubegrænset vask for én bil, og du kan dermed kun vaske den tilmeldte bil på medlemskabet. Du kan dog oprette lige så mange abonnementer, som du ønsker. Har dit hushold derfor flere biler, kan du oprette et medlemskab til hver af bilerne. Du kan stadig bruge den samme e-mail-adresse, personoplysninger samt betalingskort til alle abonnementerne. Opret dit nye medlemskab her!

Hvordan kan opgradere, nedgradere eller opsige mit medlemskab?

Du kan nemt og hurtigt op- eller nedgradere dit medlemskab samt opsige dit abonnement ved at logge ind på din profil via vores hjemmeside.

Bemærk, at du skal opsige dit medlemskab senest den 19. i måneden for at blive opsagt pr. udgangen af samme måned. Ved op- og nedgradering af dit medlemskab træder det i kraft efterfølgende måned, hvis det er foretaget senest den 19. i måneden. Efter den 20. i måneden træder op- eller nedgraderingen først i kraft pr. løbende måned + en måned.

Hvordan genoptager jeg mit medlemskab?

Du kan til enhver tid genoptage dit medlemskab hos Wash World. Uanset om du har opsagt dit abonnement eller sat det på pause, kan du hurtigt og nemt logge ind på din profil via vores hjemmeside og genoptage abonnementet med det samme.

Genoptag dit medlemskab ved at klikke her.

Meld dig ud
Hvordan melder jeg mig ud/stopper jeg mit medlemskab?

Du kan nemt og hurtigt opsige dit abonnement ved at logge ind på din profil via vores hjemmeside med din e-mail-adresse og dit selvvalgte fire-cifrede kodeord.

Bemærk, at du skal opsige dit medlemskab senest den 19. i måneden for at blive opsagt pr. udgangen af samme måned.

Hvad er reglerne for at melde sig ud/opsige sit medlemskab?

Du skal opsige dit medlemskab senest den 19. i måneden for at blive opsagt pr. udgangen af samme måned. Melder du dig ud senere end denne dato, vil det først effektueres med udløb i den efterfølgende måned.

Pause
Kan jeg starte op igen før pausens ophør?

Har du sat dit medlemskab i bero, kan pause-perioden godt afsluttes før den oprindelige slutdato. Du skal blot logge ind på din profil på vores hjemmeside og derefter klikke på fanen ”XXX” og følge anvisningerne. Dit medlemskab vil derefter være aktivt igen med det samme.

Kan jeg forlænge pausen, inden den ophører?

Har du sat dit medlemskab i bero, kan du ganske gratis forlænge pause-perioden ved at logge ind på din profil via vores hjemmeside. Her skal du klikke på fanen ”XXX” og derefter følge anvisningerne for bero-status.

Bemærk, at medlemskabet maks. kan sættes i bero i op til fire måneder ad gangen.

Ved vaskehallen
Hvordan fungerer det?

Wash Worlds vaskehaller er topmoderne og meget simple og sikre at betjene. Du kan benytte vaskehallen på to måder: enten ved at blive siddende i bilen gennem hele vaskeprocessen, eller ved at stige ud, mens bilen er i vaskehallen. Uanset hvad du vælger, er det yderst sikkert at vaske din bil hos Wash World.

Bliv siddende i bilen under vask:
Kør frem til betalingsterminalen, når det bliver din tur. Vælg på skærmen, om du er medlem eller blot vil købe en enkeltvask, og tryk derefter ”Ja” på skærmbilledet der spørger om du ønsker at blive siddende i bilen (Ved enkeltvask foregår betaling også ved samme terminal). Når du er kørt ind i vaskehallen, går vasken i gang af sig selv, og du kan køre direkte ud igen, når vasken er færdig, og porten åbner. Du behøver derfor ikke stige ud af bilen på noget som helst tidspunkt, når du bruger de topmoderne vaskehaller fra Wash World.

Husk, at lukke vinduerne, kør sidespejlene ind og af med antennen.

Bliv ikke siddende i bilen under vask:
Kør frem til betalingsterminalen, når det bliver din tur. Vælg på skærmen, om du er medlem eller blot vil købe en enkeltvask, og tryk derefter "Nej" på skærmbilledet der spørger om du ønsker at blive siddende i bilen (Ved enkeltvask foregår betaling også ved samme terminal). Kør frem til stop i vaskehallen, og stig efterfølgende ud af bilen og gå til portens indgang. Her trykker du på den grønne knap ”TRYK FOR START”, og vasken går derefter i gang. Porten åbner automatisk, når vasken er færdig, så du kan stige ind i bilen og køre ud igen.

Husk, at lukke vinduerne, kør sidespejlene ind og af med antennen.

Er det muligt at fravælge undervognsskyl?

Det er muligt at fravælge undervognsskyl, når du vælger din vasketype ved betalingsterminalen. Du skal blot trykke på knappen ”Fravælg undervognsskyl”, inden du kører ind i vaskehallen. Vær dog opmærksom på, at hvis du har valgt at stige ud af bilen, kan du først trykke på knappen på terminalen, umiddelbart efter du har sat vasken i gang.

Det er ikke muligt at fravælge undervognsskyl permanent i dit abonnement.

Hvor høj/lav må min bil være?

Der er ingen begrænsninger på, hvor lang din bil må eller skal være for at bruge en af Wash Worlds vaskehaller. Der er heller ikke minimumskrav på hverken højde eller bredde på bilen.

Du kan se de forskellige vaskehallers højde- og breddemål herunder:

  • Roskilde (Ringstedvej): Højde på maks. 2,4 m. Hjulbredde på maks. 2,0 m. Fra sidespejl-sidespejl maks. 2,38 m.
     
  • Herlev, Frederiksværk, Slagelse, Sorø, Tønder, Randers (Udbyhøjvej): Højde på maks. 2,6 m. Hjulbredde på maks. 2,0 m. - Fra sidespejl-sidespejl maks. 2,38 m.
     
  • Frederikssund, Randers (Messingvej), Roskilde (Byleddet): Højde på maks. 2,6 m.   Hjulbredde på maks. 2,2 m. Fra sidespejl-sidespejl maks. 2,58 m.
     
  • Ebeltoft, Svenborg, Ringsted (Frejasvej): Højde på maks. 2,6 m. – Hjulbredde på maks. 2,2 m. Fra sidespejl-sidespejl maks. 2,58 m.
     
  • Nykøbing Falster: Højde på maks. 2,8 m. Hjulbredde på maks. 2,0 m. – Fra sidespejl –sidespejl maks. 2,38 m.
Er det muligt at støvsuge min bil i forbindelse med vask?

Vi arbejder i øjeblikket på en løsning, så det bliver muligt at støvsuge bilen i opmarchområdet efter bilvasken. Yderligere detaljer om dette vil fremtidigt kunne findes her på hjemmesiden og på vores Facebook-side. Her vil du også kunne følge med i andre opdateringer, nyheder og gode tilbud.

Hvordan opgraderer jeg min vask?

Når du har et medlemskab og beslutter dig for, at bilen trænger til en enkelt vask af højere kvalitet, kan du vælge at opgradere vasken direkte ved vaskehallen. På betalingsterminalen vælger du blot, hvilken vask du vil opgradere til, og så bliver differencen automatisk trukket sammen med din månedlige betaling.

Det er ikke muligt at opgradere medlemskabet permanent ved vaskehallen. Ønskes dette, skal du gøre det via din profil på vores hjemmeside.

Kan man blive siddende i bilen, mens den bliver vasket?

Ja, når du vasker din bil hos Wash World behøver du ikke forlade bilen på noget som helst tidspunkt – heller ikke for at vælge vask eller betale.

Du skal blot køre frem til betalingsterminalen, når det bliver din tur. Vælg på skærmen, om du er medlem eller blot vil købe en enkeltvask, og tryk derefter på knappen ”Bliv siddende i bilen”. Ved enkeltvask foregår betaling også ved samme terminal. Når du er kørt ind i vaskehallen, går vasken i gang af sig selv, og du kan køre direkte ud igen, når vasken er færdig, og porten åbner.

Det er det, vi kalder for effektiv bilvask uden tidsspilde!

Betaling
Hvorfor er jeg blevet trukket et højere eller lavere beløb end en måneds medlemskab?

Når vi trækker penge fra din konto første gang, betaler du for resten af måneden. Er du derfor blevet oprettet efter den 1. i måneden, skal du betale mindre end en fuld måneds medlemskab. Er du oprettet efter den 20. i måneden, betaler du for resten af måneden samt hele den kommende måned. På den måde betaler du aldrig for mere, end du burde, uanset hvilken dato du optager medlemskab.

Jeg har modtaget en e-mail om udestående gæld. Hvad gør jeg?

Har du modtaget en e-mail fra os vedrørende et udestående beløb, kan det skyldes, at du har fået et nyt betalingskort, eller at din betaling af anden årsag er blevet afvist. Dit medlemskab er herved midlertidigt stoppet, og du kan derfor ikke benytte vores vaskehaller.

Uanset årsagen kan du betale dit udestående ved at følge det link i e-mailen, vi har sendt til dig, eller ved at logge ind på din profil og klikke på fanen ”Faktura”. Dit medlemskab aktiveres straks igen, så snart det fulde beløb er betalt, og du vil kunne benytte vores vaskehaller umiddelbart herefter.

Hvor kan jeg se min faktura online?

For at se dine betalinger/din faktura, skal du logge ind på din profil via vores hjemmeside, hvor du under menuen ”Faktura” kan vælge den ønskede periode. Tryk herefter på ”Vis”, og du vil se de pågældende fakturaer.

Bemærk, det er ikke muligt at finde en faktura for første betaling, som trækkes automatisk ved indmeldelse.

Fandt du ikke det, du ledte efter?

I boksene ovenfor har vi forsøgt at svare på de hyppigst stillede spørgsmål. Skulle du alligevel sidde tilbage uden svar på lige præcis dit spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du skal blot udfylde formularen herunder, og så vender vi tilbage inden for en af de nærmeste arbejdsdage. Vær gerne så præcis som mulig i dit spørgsmål, så vi kan give dig det bedst mulige svar.